Logo

/upload/images/grafik/2_logo.jpg
Apotekets logo består af ordet apotek i en ramme med runde hjørner. Bogstaverne står sort på hvid baggrund og med en sort ramme.

Bogstaverne i ordet apotek er specialtegnet ud fra Pharma-skriften - bogstavet a i logoet er fx anderledes end bogstavet a i Pharma-skriften.

Logoet bruges som primær afsender på materiale fra apoteket. På materiale hvor der optræder anden information, fx på brevpapir eller hjemmesider, placeres logoet generelt i øverste højre hjørne.

Hvor materialet kræver det, fx af posthensyn når det gælder på kuverter, er logoet placeret til venstre.

GRUNDREGLER FOR BRUG AF LOGO

De følgende regler skal overholdes ved anvendelse af logoet:

  • Logoets proportioner og farver må ikke på nogen måde ændres eller justeres
  • Logoet må udelukkende bruges til apotekerne
  • Logoets ramme må ikke anvendes til andet end der er vist og angivet i denne designmanual
  • Logoet er altid placeret horisontalt, som fx øverst på denne side
  • Et billede af logoet, som ses oven over denne tekst, kan imidlertid placeres anderledes
  • Logoet må ikke anvendes som transparens på farvet baggrund
  • Logoet skal have xx mm. til kant og omgivende materiale (definition af respekt-afstand indføres og illustreres)
  • Der må ikke optræde farver inden for logoets ramme
  • Der må ikke tilføjes noget inden i rammen - hverken tekst, grafik, foto eller lign.
I denne oversigt fremgår det, hvordan logoet kan placeres og anvendes.

Til brug for afdækning af vinduer og til grafik, fx på poser og biler, bruges logoets bogstaver i en såkaldt megagrafik.